Hårpleje

Når du tænker på hårpleje, er det nok produkter som hårkure og hårmasker, som kommer til tankerne; det er noget, du forkæler dig selv med i ny og næ. Men hårpleje omfatter meget mere. Shampoo og conditioner er også plejende produkter, og de har langt større betydning for vedligeholdelsen af hårets sundhed. Det gælder især, hvis du har skadet eller kruset hår. Derfor er det vigtigt at vælge de helt rette produkter til netop dit hår.

4.6 - Fremragende - Trustpilot

Økologisk hårpleje

Økologisk hårpleje fra NATURIGIN er lavet med certificerede økologiske ingredienser og ekstrakter. Disse ingredienser erstatter de fleste kemiske tilsætningsstoffer som ammoniak og parabener, der kan have en skadelig effekt på dit hår over tid. Økologisk hårpleje er dermed et sundere alternativ med uden kemikalier, som giver en nænsom behandling til dit hår og hovedbund. Forkæl dit hår med økologiske og plejende produkter fra NATURIGIN. 

Hårpleje til skadet og kruset hår

Velplejet og sundt hår, er noget de fleste ønsker at have. Derfor er det enormt frustrerende, når håret altid ser kruset, slidt eller skrøbeligt ud, uanset hvad man gør. Hvis det også kendetegner dit hår, er der ingen grund til panik. Vi har samlet en guide til, hvordan du behandler og forvandler skadet og kruset hår. 

Skadet hår

Hvis du oplever spaltede spidser samt stift eller knækket hår, så er det tegn på, at dit hår er skadet. Det lyder slemt, men bare rolig, skadet hår kan mindskes og repareres med den rette hårplejerutine. Regelmæssig pleje er nøglen til sundt og smukt hår, og derfor starter din nye rutine med de produkter, du hyppigst bruger: shampoo og conditioner. Når du har skadet hår, er det vigtigt, at din shampoo og conditioner indeholder nærende ingredienser, der kan hjælpe med at genopbygge hårets styrke og tilføre fugt. Derfor anbefaler vi vores Colour Lock-serie, der er lavet med certificerede økologiske ingredienser som aloe vera, strandkål og blåbær. De styrker håret fra rod til spids og lukker hårstråene, hvilket gør håret glattere og blødere.

Har du krøller, kan du opnå samme effekt ved at bruge Wake Up Curl-serien fra NATURIGIN. Shampooen indeholder aloe vera, som tilfører fugt og næring til krøllerne, så de bliver elastiske og velplejet. Vores conditioner er også fugtgivende og har varmebeskyttende egenskaber, som plejer dine spaltede spidser. Til sidst kan du bruge vores Wake Up Curl Cream til at blødgøre og forsegle hårets yderste lag. 

Hvis dine spaltede spidser og knækkede hårstrå stammer fra varmeskader, findes der også en løsning. Inden brug af føntørrer, glattejern eller krøllejern bør du påføre et varmebeskyttende produkt. Her kan du med fordel bruge vores Breakage Stop Thermal Protector. Den er fremstillet med økologisk rødbede, som danner et skjold omkring håret og forhindrer varmeskader under styling.

Sådan tæmmer du kruset hår

Kruset og elektrisk hår er noget mange af os kæmper med - især i de kolde måneder, hvor den lave temperatur udtørrer håret og huden. Hårstråenes yderste lag, skællaget, beskytter hårstråene og gør det mere modstandsdygtigt mod varme, vind og vejr. Men når håret bliver tørt, åbner skællaget sig og bliver ru i overfladen. Det medfører, at hårstråene ikke kan holde på deres naturlige olier, og fugtniveauet daler. 

Nøglen til mindre kruset hår er dermed fugt. Der er flere måder, du kan introducere det ind i din hårrutine. Først og fremmest kan du bruge en fugtende og skånsom shampoo. Her er NATURIGIN Colour Lock Shampoo oplagt, da den fungerer som en fugtgivende hårpleje, der genopbygger og styrker dit hår. Hvis din hovedbund er sensitiv, tilbyder vi også parfumefri shampoo, som er mere nænsom. 

Dernæst skal du være opmærksom på, hvor ofte du vasker håret. Hyppig hårvask fjerner naturlige olier fra hovedbunden, og det varme vand udtørrer håret, hvilket bidrager til et kruset look. Skru lidt ned for temperaturen og lad dit hår lufttørre. 

Efter hårvask kan du enten bruge en leave-in-conditioner eller et serum. En leave-in-conditioner giver fugt til spidserne og er et godt stylingsredskab til at tæmme kruset hår. Her kan du bruge NATURIGIN Leave-in Conditioner, som er lavet med antioxidante bær og nordisk kæruld, som både beskytter håret og efterlader det blødt og skinnende. 

Den anden mulighed er at bruge et fugtende serum såsom vores Hydrating Serum. Den indeholder en rig kombination af E-vitamin, fedtsyrer og antioxidanter, som gør håret blødere og glansfuldt. Ingrediensen arganolie behandler desuden spaltede spidser og tæmmer kruset hår. Brug et par dråber i spidserne af fugtigt eller tørt hår.

Nyd dit genopfriskede hår!

Har du spørgsmål til vores produkter eller andet, er du mere end velkommen til at skrive til os på kundeservice@NATURIGIN.com.