Kig efter miljømærket: Svanen
Du kan med fordel gå efter produkter med den officielle nordiske miljøcertificering, Svanemærket. Denne certificering tildeles kun til produkter, der er særligt skånsomme for sundhed og miljø, uden at være gået på kompromis med kvaliteten.
Kravene for Svanemærket (for kosmetiske produkter) omfatter bl.a.:
- Krav til miljøbelastning, samt miljømæssige krav til at stadier af produktudviklingen.
- Ingen anvendelse af stoffer klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionsskadelige eller allergifremkaldende.
- Ingen anvendelse af stoffer, som står på EU’s liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
- Ingen anvendelse af mikroplast.
- Strenge krav til råvarer, produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering.
Svanemærket findes på vores Shampoo og conditioners, kropspleje produkter og NATURIGIN Breakage Stop Thermal Protector.
Kig efter den blå krans: Astma Allergi Danmark
Astma Allergi Danmark (og Astma Allergi Nordic) arbejder for at færre rammes af astma, allergi og eksem, og for at mindske generne for de berørte. Certificeringen gør det nemt at undgå unødvendige kemikalier, og minimerer risikoen for at få allergiske reaktioner, og udvikle allergi.
Kravene for Astma Allergi Danmark omfatter bl.a.:
- Ingen brug af parfume.
- Ingen allergifremkaldende stoffer.
- Ingen konserveringsmidler.
Astma Allergi Danmark findes på NATURIGIN Perfume Free Shampoo og på NATURIGIN Pure Intimate Wash.
Kig efter solsikken: The Vegan Trademark
Det sker desværre stadig, at skønhedsprodukter bliver testet på dyr. The Vegan Trademark repræsenterer den internationale standard for veganske produkter. Med denne certificering kan du være sikker på, at produktet opfylder høje etiske standarder.
Kravene for The Vegan Trademark omfatter bl.a.:
- At der på intet tidspunkt i produktudviklingen er brugt animalske produkter, biprodukter eller foretaget test på dyr.
- Kun produkter af høj kvalitet, som opfylder etiske standarder bliver certificeret.
The Vegan Trademark findes på vores Shampoo og conditioners, kropspleje produkter og NATURIGIN Breakage Stop Thermal Protector.