Bekæmp kruset hår
Kender du også følelsen af, at dit hår vokser til dobbelt størrelse, så snart du træder udenfor en dør på en lummer, fugtig dag? Kruset hår kan være super træls og svært at bekæmpe, især i sommermånederne. Men det findes der heldigvis en kreativ og simpel løsning på: bland argan olie med vand, og fyld blandingen på en lille spray-flaske. Tag den med dig på farten, så du let kan spraye lidt i håret, hvis det mangler fugt eller skal tæmmes.
Moderne cover-ups
Det er altid en god ide at bruge et stilfuldt tørklæde eller en trendy hat, når du skal bruge mange timer i solen, og det har faktisk flere fordele. Det beskytter nemlig ikke kun dit hår mod solens UV stråler. Faktisk hjælper det også din hovedbund med at bevare fugt, og beskytter håret mod skade påført af vind og vejr – især hvis dit hår har tendens til at filtre.
Giv dit hår en pause fra varmen
Opnå det perfekte beach-wave look i dine lokker, ved blot at lade dit hår lufttørre efter en tur i de blå bølger – og gør noget godt for dit hår! Ind imellem timer i solen, føntørre og glattejern, bliver vores hår udsat for rigeligt varme, som kan efterlade skader på håret. Derfor er det en god ide at lade håret lufttørre et par gange om ugen, (det kunne jo passende være efter en tur på stranden), for at give det en velfortjent pause fra styling med varme.
Drik rigeligt vand
Vi kan aldrig høre det nok; drik nok vand! Det er uundværligt for vores krop og sind, men faktisk kan det også gøre underværker for vores hår. Så husk at drik 2-3 liter vand om dagen – det vil hjælpe med at holde både dit hår og din hovedbund hydreret og sund.
Har du afprøvet nogle af vores tips? Giv os endelig feedback og lad os vide hvilke tips der virker bedst for dig.
Vi ønsker jer alle en skøn sommer, med sundt og smukt hår!