Sådan undgår du hårfarveallergi

Hvad er hårfarveallergi?

Kroppen reagerer allergisk overfor en substans. Det er individuelt, hvordan allergien viser sig, men det er ofte som en irritationen i huden i form af udslæt eller rødme. Man kan godt udvikle en allergi efter at have brugt det samme produkt i flere år, og det handler derfor om at vælge et godt produkt uden for mange dårlige ingredienser. Her kan du læse om, hvad man skal være særligt opmærksom på, hvis man vil farve sit hår.

Vidste du?…

Halvdelen af den danske befolkning (hvor 80% er kvinder og 10% mænd) har prøvet at farve deres hår. Heraf har 5 % haft en allergisk reaktion i huden på grund af hårfarvningen.*

*https://eksem.astma-allergi.dk/kontakteksem/allergiskkontaktallergi/konserveringsmidler/andrekonserveringsmidler/haarfarve

Vores vision

Hos NATURIGIN har vi skabt vores permanente hårfarve med en vision om, at den skulle indeholde så mange naturlige ingredienser som muligt og så få kemiske ingredienser som muligt. Derudover vil vi heller ikke gå på kompromis med skønheden og resultatet.

Vi har erstattet de størstedelen af de skadelige ingredienser med bedre eller naturlige alternativer. Det er dog ikke muligt at skabe en permanent hårfarve helt uden brug af ingredienser, der kan være allergifremkaldende. Vi har minimeret mængden så meget som muligt, og vi har tilsat en naturlige olier og ekstrakter, der er med til at genoprette balancen i håret igen.

Hos NATURIGIN ønsker vi at udbrede kendskabet til de skadelige ingredienser i hårfarver, og vi ønsker at være gennemsigtige i forhold til, hvordan vi forholder os til dette. Så her får du en liste over de ingredienser, der er gode at undgå næste gang, du er ude at købe hårfarve.

Ingredienser man skal undgå:

🚫PPD (p-phenylenediamine) PPD er med til at give en rig og naturlig farve og vigtigst af alt, så sikrer PPD at din hårfarve holder. PPD bliver derfor brugt i ALLE permanente hårfarver. Medmindre det er blevet udskiftet med PTD, der også er allergifremkaldende.

🌱Vi har hos NATURIGIN vurderet, at PPD var nødvendigt for at kunne skabe en permanent hårfarve, der holder. Vi har dog det lavest målte indhold af PPD, nemlig 0,075%, sammenlignet med andre permanente hårfarver.

🚫Ammoniak bliver hyppigt anvendt i hårfarver, da det åbner hårstrået, så farven kan trænge ind. Det er dog meget allergifremkaldende, da det ætser.

🌱NATURIGIN hårfarve er 100% fri for ammoniak

🚫Resorcinol bliver hyppigt anvendt i hårfarver, da det sikrer en permanent hårfarve. Resorcinol kan være kræftfremkaldende.

🌱 NATURIGIN hårfarve er 100% fri for resorcinol.

🚫SLS (sodium Lauryl) bliver hyppigt anvendt i hårfarver og shampooer til at skabe den skummende oplevelse. SLS kan medfører en tør og irriteret hovedbund.  

🌱NATURIGIN er 100% fri for SLS. Vi anvender i stedet cocamidopropyl betaine, der er udvundet af kokosnødden. Det skummer knap så meget som SLS, da det er et naturligt skummemiddel.

🚫Parabener, kender de fleste nok til og ved, at det er en god idé at undgå disse, da de kan være hormonforstyrrende.

🌱NATURIGIN er 100% parabenefri.

Hvordan undgår du hårfarveallergi?

Det bedste er selvfølgelig, hvis du lader være med at farve dit hår, men hvis du vil farve det, så handler det om at undgå så mange af de nævnte skadelige ingredienser som muligt. NATURIGIN hårfarve er som sagt 100% fri for ammoniak, parabener, resorcinol og har det lavest målte indhold af PPD. Det er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan få hårfarveallergi af vores produkt, da man kan reagere på selv den mindste mængde.

Vi har derfor samlet et par gode råd, der kan være med til at forhindre og forebygge hårfarveallergi:

  • Lav en patch test på huden, inden du anvender hårfarven. Hvis du får en allergisk reaktion af testen, skal du ikke fortsætte med hårfarvningen
  • Følg instruktionerne på hårfarven. Du kan læse vores guide til hårfarvning med NATURIGIN lige her.
  • Du skal ikke farve dit hår, hvis du tidligere har haft en allergisk reaktion på hårfarve eller midlertidige henna tatoveringer. Du kan evt. tage til lægen og få lavet en priktest for at finde ud af, hvad det præcis er, du er allergisk for.
  • Undgå at få for meget af hårfarven på huden. Du kan bruge en fed creme i hårkanten, inden du farver til at beskytte huden omkring håret.

Hvis du har nogle spørgsmål til vores produkter eller ingredienser, så må du endelig kontakte os på “kundeservice@NATURIGIN.dk”.

Husk at passe godt på din krop og dit hår!

//Skrevet af NATURIGIN teamet

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *